Hvem er vi?


Kattinge Vandværk er et lille, privat vandværk med 79 andelshavere beliggende i Kattinge By og med enkelte forbrugere udenfor bygrænsen på Kongemarksvej og Boserupvej.

Vandværket producerer vand fra 1 boring, beliggende i mosen umiddelbart vest for byen. Boringen er etableret ca. 1970 og renoveret i 2018. Boringen leverer tilstrækkeligt vand og af god kvalitet. Eksempelvis er nitratindholdet støt faldende siden 2013.

Der er i 2020 foretaget udvidet analyse for mange flere pesticider, end de der indgår i det lovpligtige analyseprogram. Denne viste ingen tegn på forurening med pesticider eller pesticidrester.

Selve vandproduktionen foregår i en grundmuret bygning på Kattinge Bygede 22C og i et moderne produktionsanlæg.

Distribution sker i plast-ledninger, alle etableret i 1998 i forbindelse med etablering af målerbrønde ved alle boliger.



Kattinge Vandværks formål

Selskabets formål er i overensstemmelse med den til enhver tid gældende vandforsyningslov og det for vandværket fastsatte regulativ, at forsyne ejendomme indenfor vandværkets forsyningsområde med godt og tilstrækkeligt vand, samt at varetage medlemmernes fælles interesser i vandforsyningsspørgsmål samt deraf afledte forhold.

Indvindings-område og -anlæg



Indvindingsområdet strækker sig en del længere sydpå end den viste beskyttelseszone på 300 m. (blå ring).

Vandværket har p.t. indvindingstilladelse til at oppumpe 11.000 m3 pr. år.

Antal boringer : 1 (registreret som DGU nr. 206.855) - etableret 1970.

Produktionen foregår i denne boring i 32 m. dybde, hvorfra vandet pumpes op til vandværkets produktionsanlæg, som er fra 1998.

Anlægget er udstyret med 2 stk. lukkede trykfiltre (for- og efter-filter), 2 stk. 4m3 rentvandstanke og et frekvensstyret udpumpningsanlæg.

Anlægget styres automatisk af et nyetableret PLC-styringsanlæg (2019).

Styringen sender automatisk driftsrapporter og
alarmer til bestyrelsen, ligesom det er muligt at overvåge driften
online via en WEB-side.


Forsyningsområde


Nuværende forsyningsområde:

  • Alle ejendomme indenfor bygrænsen
  • Alle ejendomme på Kongemarksvej til og med nr. 60
  • Ejendomme på Boserupvej frem til og med nr. 202

Området hvor vandværket har pligt til at forsyne er afmærket med rød linie på kortet til højre.

Antal andelshavere : 59 (primo 2021)

Udviklingen i den udpumpede vandmængde ses i grafen herunder.



Historie

Et lille udsnit af vandværkets historie kan læses i følgende afsnit fra den gamle forhandlingsprotokol. Forhandlingsprotokollen og gamle regnskabsbøger opbevares på behøring vis hos formanden og kan beses der efter aftale.